Ved kommunevalget den 21. november gav borgerne i Ishøj Socialdemokratiet et stærkt fornyet mandat til at stå i spidsen for vores kommune. Med 51,5% af stemmerne og dermed 11 ud af 19 pladser i byrådet, har partiet igen sikret sig et flertal, som skal bruges som afsæt for et godt samarbejde med byrådets fire andre partier.

Vi takker alle borgere i Ishøj der deltog i valget. Vi takker dem der stemte på os for tilliden. Og vi takker kandidater, medlemmer og støtter for en fantastisk valgkamp.