Kasper Bjering Søby Jensen


Jeg hedder Kasper, er 40 år gammel, gift og far til tre drenge, der går på Strand- gårdskolen. Jeg flyttede til Ishøj i 2008 og har lige siden boet i Vejleåparken, hvor jeg elsker at have mit liv. Jeg er til daglig gymnasielærer i matematik og i min fritid bestyrelsesformand for Torshøj-spejderne på Skovvej.

Jeg har siddet i byrådet de sidste to valgperioder, og har i skrivende stund netop påtaget mig opgaven som gruppeformand i en tid, hvor vi skal samle og revitali- sere vores parti.

  • Vi skal stå på at vi er Socialdemokrater af hjerte og hjerne.
  • Vi tror på at vores parti er bedst til at samle mennesker om i fællesskab at udvikle det stærke samfund som rammen om det gode liv.
  • Vi er stolte af at være en del af et parti som er med over hele Danmark, som tager ansvar og binder sammen, hvor andre prædiker lette løsnin- ger og splittelse.

Mine mærkesager er fortsat at sikre gode daginstitutioner og skoler til vores børn, samt udviklingen af Ishøj som et godt sted at bo, for den mangfoldighed af mennesker som har deres liv og hverdag i vores by. Herunder at vores almene boligområder bliver trygge og attraktive for alle – ung som gammel, rig som fattig og alle etniciteter.

Vores kommunale skoler fravælges i dag af hver tredje familie. Vi skal sætte alle kræfter ind på, at gøres folkeskolen så god, at den ikke fravælges af frygt for kvalitet og mistrivsel. Og så skal vi arbejde på at Ishøj bliver stadigt mere økonomisk uafhængig af tilskud fra staten.