Murat Kütük

Jeg er 44 år, far til 4 børn og arbejder til dagligt i en koordinerende stilling med kriminalitetsforebyggende arbejde. I min fritid er jeg aktiv i fodboldklubben Ishøj IF. Jeg er uddannet pædagog og har boet i Ishøj hele mit liv. Jeg har altid haft en stærk tro på begreberne fællesskab og solidaritet.

Jeg står for ordentlighed, ærlighed og en god tone i debatten. Jeg ønsker at gøre en forskel for den enkelte borger, og sætte en positiv retning for Ishøj

TRYGHED

Borgerne i Ishøj har brug for at der bliver skabt mere tryghed, at der skabes bedre dialog mellem generationerne i kommunen. Byrådet skal starte med at gå forrest i kampen for, at få Ishøj tilbage til den ordentlighed, som jeg husker byen for. Det skal gøres på tværs af hele kommunen med borgere og medarbejdere bl.a. gennem oplysning og konsekvenslovgivning

ÆLDRE & SÅRBARE

Jeg vil kæmpe for, at alle ældre og syge får et værdigt liv. Vi skal værne om vores sårbare og ældre. De fortjener et liv i med ordnede boligforhold, kompetent pleje, tryghed og stabil omsorg

BØRN & UNGE

Vores fornemste opgave er at gøre vores børn og unge klar til livet! Børn og unge er grundstenen for vores fremtid, vi skal turde at stille krav til forældre, der ikke tager ansvar for deres børns opførsel

ISHØJS FÆLLESSKABER

Mangfoldighed som en styrke skal være mere end ord. Vi skal skabe muligheder for at mødes og være fælles om aktiviteter på tværs af alder, køn og etnicitet. Det kan vi i fodboldklubben og det kan vi i mange andre sammenhænge

En stemme på mig er en positiv og handlekraftig stemme