Thomas Hjorth Rasmussen

Jeg er 47 år og bor i almen bolig (Baldershus), hvor jeg er formand for afdelings- bestyrelsen. Jeg er kommet til Ishøj fra Jylland i 2015, er uddannet biolog fra Århus Universitet og arbejder ved Miljøstyrelsen.

I min fritid er jeg vild med natur – til lands og vands (fra kajak).

Jeg vil bidrage til den fortsatte udvikling af byen ud fra kerneværdierne fælles- skab, solidaritet og bæredygtighed. Kommunen skal i højere grad arbejde med borgerne og ikke kun for borgerne.

Det betyder kommunen skal åbne sig og involvere – aktivt medborgerskab ska- ber ejerskab og bedre løsninger.

Jeg ønsker flere borgermøder og langt mere samarbejde og dialog med bl.a. bo- ligforeninger og frivillige foreninger.

Ishøj lader ingen i stikken – der skal være plads til alle og vi skal passe på de sårbare, vores børn, unge og ældre. En opgave hvor kommunen kan gøre meget, men hvor vi også er dybt afhængige af fællesskabet og de mange frivillige indsatser. Lad os styrke det yderligere.

Vores velfærd koster – med hjemtagelsen af beskæftigelsesområdet kan vi fokusere på at få flere raske borgere i arbejde – det medvirker til at finansiere velfærden. Lad os styrke samarbejdet med erhvervslivet, og tiltrække de virksomheder som kan skabe jobs til byens borgere.

Vi skal ikke fortætte den centrale del af byen mere. De grønne byrum der er tilbage skal bevares, og i omdannelsen af det lille industriområde skal vi indtænke bæredygtighed, og sikre rammerne for at beboerne kan mødes på tværs af kulturer og bebyggelser.